April 19 - May 20 2024
Clara Busch
Anna Rettl
Kindly supported by Rådet for Visuel Kunst
Vi var på Mallorca sammen en hel måned. Vi arbejdede på vores værker. Flagermus fløj rundt i solen. Om natten ville vi slukke for springvandet. Vi fjernede edderkopper fra hinandens hår. Vi gemte vores brugte stegeolie i en beholder der sluttede tæt. Vi badede ikke. Vores øjne svømmede gennem en dal. Tusindbenene boede i den mest beskidte pool. Vi var stærke og gennemsigtige.
Det er åbenlyst at vi er venner. It’s obvious, but I was still surprised about the thought, that from each artwork or epoch one can discern how the people of the time felt about the world around them. Det, der går tabt i vores oversættelser, gemmer vi ikke noget særligt sted. Det er meget lidt. Det tabte fylder næsten ikke noget.
Vi klatrede op i et citrontræ. Det var ligesom at sidde i nogens gevir. Om morgenen havde vi fletninger. Motiver er i flader og dybder. Der er et malerlærred, der er ligesom en trappe. Man må gerne gå op. Man må ikke blive inde i sig selv for evigt. Der kan være sange inde i ens hoved. Vi fandt et gedekid i halvmørket. Betyder efterladt smukt. Aldrig betyder langsomt. En flash i dagslys. Der er plads til mere lys, og det gør os skrøbelige. En skal er ikke det samme som et omrids. Fuglenes sange der hvor der er blade i os. Foden til en parasol, ingen kan løfte. Vi tegner og maler og syr.
Annas ‘Hominary’-serie er en samling af malerier, der hver måler 130 X 65 cm og er lavet ved fusion af cyanotypi og akvarel på lærred. Anna drages mod skildringer af børn, af fotografier, af fx Heinrich Kühn og Wilhelm von Gloeden. Annas kunstneriske undersøgelse er rodfæstet i en fascination af den cykliske karakter af repræsentation på tværs af historien. Det er et indviklet billedtæppe. Tæppet afspejler samfundets evigt skiftende opfattelse af verden. Gennem syntese af motiver fra forskellige epoker, genbruger Anna kunstværker og tilfører dem sin særegne kunstneriske vision. En symbiotisk blanding af hyldest, nyfortolkning og subversion.
Claras syede malerier er en fantasi om et blødt sted. Hendes værker er en invitation til at engagere sig med femininitet i praksis. Hun stiller sig kritisk overfor frygten for at fremstille den feminine krop i et feminint lys. Hun er nysgerrig på, hvad femininitet er. Clara har valgt silken pga. materialets transparens. Det er muligt at arbejde med forsiden og vrangsiden på en gang, altså at gøre billedet skulpturelt. Motiverne er både i dybden af materialet og i fladen. Værkerne tager udgangspunkt i personligt, relationelt forankrede intim-verdener. Eller det er fordi, hun ønsker, at overfladen skal være tynd, så det er let at se igennem den.